Praktisk information
Betaling af leje
- Betaling af lejen skal være overført senest den 1. hverdag i måneden.
- Vi anbefaler en fast overførsel til konto i Nykredit: Reg.nr. 8117 kontonr: 0004690596
Hvad skal lejer selv vedligeholde?
- Vedligeholdelse og nødvendig udskiftning af låse og nøgler (kontakt låsesmed)
- Rensning af stoppede afløb i lejemålet (WC og håndvaske bruges kun til det de er beregnet til)
- Udskiftning af pærer, sikringer, kulfilter, batterier i røgalarmer mv.
- Rensning af ventilatorer
- El-skade forårsaget af lejer
- Fugt og skimmel, som ikke stammer fra udvendige skader på bygningen (husk altid at luft ud dagligt, og møbler skal ikke stå helt op af væggene)
Lejer opfordres til med jævne mellemrum at tilse lejlighedens installationer for eksempelvis løbende vandhaner og toiletter, samt tilse fuger på badeværelser. Dette for at imødegå vandspild eller vandskader.
Hvad kan HTS Bolig ApS hjælpe med?
- Problemer med lejligheden, som ikke hører under lejers vedligeholdelse
- Spørgsmål omkring lejeopkrævninger mv.
- Aftale tid for ind- eller udflytningssyn
- Varme- og vandregnskab
Fremleje
- Det er som hovedregel ikke tilladt lejeren at fremleje lejemålet.
- Lejer er ikke berettiget til at foretage nogen form for ændringer i den aftalte brug af lejligheden, medmindre der foreligger en skriftlig aftale med udlejer herom.
- Lejer må ikke uden udlejers skriftlige samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand, hvad enten det sker mod eller uden vederlag til lejer.
- I et fremlejeforhold skal lejeren være opmærksom på, at det udelukkende er lejeren som har forpligtigelser overfor udlejer.
- Ulovlig fremleje – hvor fremlejeforholdet ikke er godkendt af udlejer – eller hvor vilkårene ikke er overholdt, kan betyde en øjeblikkelig ophævelse af lejemålet!
Nøgler og låse
- Lejer har selv vedligeholdelsespligt for egne låse og nøgler.
- Der findes ingen hovednøgle, så hvis man låser sig ude er man nødt til at tilkalde en låsesmed.
Navneskilte
Navneskilte til indgangsdør og postkasse opsættes og vedligeholdes af lejer.
Varme- og vandregnskab
- 3-4 måneder efter varme- og vandregnskabsårets afslutning sendes forbrugsregnskab til lejeren.
- Efterbetalings/tilbagebetalingsbeløb skal afregnes umiddelbart herefter.
- Fraflyttede lejere vil tillige modtage endeligt forbrugsregnskab, hvorfor det er vigtigt for fraflyttede lejer at give os besked, hvis der er sket adresseændring.
Aflæsning af målere
- Udlejer sørger for at indberette aflæsning af el, samt bestille aflæsning af varmemålere og i tilfælde af vandregnskab også vandmålere.
- Skæringen er for lejers vedkommende lejemålets ophørsdato og ikke fraflytningsdatoen!
Vask og afløb
Hæld IKKE olie og stegefedt i vasken.
Når rørene stopper og det er nødvendigt at sende bud efter slamsugeren, ser vi ofte at olie og fedt er årsagen til tilstopningen. Rigtig mange tager den nemme løsning og hælder olie og fedt fra madlavningen i køkkenvasken. Det er en rigtig dårlig løsning, der betyder, at afløbet vil stoppe på et eller andet tidspunkt. Når det er tilstoppet, er det nødvendigt at sende bud efter slamsugeren og det betyder samtid en dum udgift til noget, der kan løses på andre måder.
Hvor skal du gøre af olie og fedt fra madlavningen?
Alt efter hvilken form for fedtstof, der er anvendt i madlavningen, kan du gøre følgende:
Olie
Olien størkner ikke efter brug, så dette kan du gøre på følgende måde:
- Lad olien blive kold/køle af.
- Hæld olien i en gammel mælkekarton og luk den til.
- Smid kartonen med olien i skraldespanden til restaffald.
Smør/magarine
- Lad fedtstoffet størkne på panden eller i gryden, til det bliver fast.
- Tag et stykke køkkenrulle og tør fedtet af panden/gryden.
- Smid papiret i skraldespanden til restaffald.
Rens afløbet
Stoppede afløb kan forebygges ved at hælde en kedel kogende vand i afløbet et par gange om ugen. Er afløbet lidt stoppet, kan du prøve at hælde lidt almindeligt opvaskemiddel i afløbet. – det er med til at opløse fedtet. Den gode gamle ”svupper” kan mange gange vise sig at være effektiv.
Hjælper det stadig ikke, skal du kontakte HTS Bolig ApS. Rensemidler som afløbsrens, kaustisk soda og klorin skal du undgå. Både af hensyn til miljøet, men også fordi at f.eks. kaustisk soda kan udvikle utrolig meget varme, der gør rørene utætte. – Og klorin virker simpelthen ikke!
IND- OG UDFLYTNING
Indflytning
- De fleste af vore lejemål er moderniseret med bl.a. køkken og bad.
- Hvis der findes fejl, mangler eller skader, skal du senest 14 dage efter lejemålets begyndelse skriftligt meddele HTS Bolig på info@htsbolig.dk om hvilke fejl, mangler eller skader der er ved lejemålet. Tag eventuelt billeder af fejl, mangler og skader.
- Mangellisten vil blive opbevaret sammen med lejekontrakten. Væsentlige mangler vil straks blive afhjulpet, mens uvæsentlige mangler bliver registreret.
- Ved fraflytning tages hensyn til de registrerede mangler, som ikke er blevet udbedret.
- Husk selv at sætte navneskilt på postkasse/ dør.
- Affald, papkasser o.lign. må ikke hensættes i gård, trappeopgang m.m.
Opsigelse af lejemål
- Når man som lejer ønsker at opsige sin lejlighed, skal lejligheden opsiges med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned.
- Opsigelsen er kun gyldig, når den opfylder nedenstående punkter:
- Opsigelsen skal oplyses senest den sidste hverdag i måneden – mail til info@htsbolig.dk
- Opsigelsen skal bekræftes af samtlige lejere i henhold til lejekontrakten – mail til info@htsbolig.dk
- Ønskes lejemålet genudlejet før opsigelsesfristens udløb skal dette oplyses i opsigelsen.
- Se i lejekontrakten vedrørende fraflytning, herunder hvornår lejemålet skal være fraflyttet af hensyn til istandsættelsen.
- Når du har opsagt dit lejemål, vil du modtage en bekræftelse på opsigelsen, hvori du vil finde alle nødvendige informationer vedr. fraflytning af lejemålet.
Fraflytning af lejemål
- Lejemål skal afleveres i samme stand, som ved overtagelsen.
- I lejekontrakten er der beskrevet hvilken stand lejemålet er i ved overtagelsen og det er ligeledes beskrevet hvordan lejemålet skal afleveres ved fraflytning.
- Desuden henvises der til det udførte indflytningssyn på kontrakter indgået efter den 1. juli 2015.
- Afhøvlede gulve i lejligheden: Skal være rengjorte og behandlede. Såfremt de er ødelagte, (ridsede, plettede, mærker/ødelagt o.s.v.) skal de ved fraflytning istandsættes for lejers regning.
- Flyttesyn: Lejer skal aftale flyttesyn med udlejer senest 1 måned før fraflytning. Flyttesynet finder sted, når lejemålet er fuldstændigt tømt og hovedrengjort med nypudsede vinduer ind- og udvendigt, herunder udskiftning af emhættefilter samt vask af trappe/r efter fraflytning.
- Samtlige nøgler til lejemålet skal afleveres ved fraflytningssynet.
Ved fraflytningssyn skal nedenstående være foretaget!
- Alle gulve skal være rengjorte og vasket.
- Alle fodlister skal være rengjorte.
- Eftertørring af skabslåger efter rengøring. Rengøring af emhætte indvendig.
- Emhættefilter udskiftet/rengjort.
- Rengøring af rør, radiator, vindueskarme og stikkontakter.
- Rengøring og pudsning af vinduer ind- og udvendigt.
- Rengøring af trapper efter flytning.
- Rensning af ovn, herunder bageplader og riste.
- Komfurets udvendige sider rengøres.
- Køle/frys : Skuffer, hylder, rister og gummilister rengøres og sikres at de er intakte.
- Rengøring af blandingsbatterier, brusehoved, fliser på væg og gulv – ekstra rengøring ved afløbsforhold.
- Loftsrosetter til el-udtag skal bringe tilbage i samme stand som ved overtagelse.
- Badeværelsesforhæng skal være nyvasket.
- Pærer i ovn, køleskab, emhætte og faste lampe skal virke ellers husk at skifte pærer.
INDEKLIMA
Skab et godt indeklima!
Det kan måske lyde underligt, men selv om det er er vinter og koldt udendørs, er det vigtigt, at du 2 til 3 gange dagligt åbner dine vinduer, og laver gennemtræk. Dermed opnår du at få et væsentlig bedre indeklima, du undgår at der dannes skimmelsvamp og du spare også på udgiften til opvarmning.
Et tegn på at du ikke udlufter tilstrækkeligt er, hvis du eksempelvis har ’ostevinduer’. Har du ’vanddråber’ på dit vindue, skal du derfor lufte ud og lave gennemtræk i mindst 10 minutter.
Gode råde til at opnå et godt indeklima
I BADEVÆRELSET:
- Luk badeværelsesdøren når du tager bad.
- Luft grundigt ud og tør op efter dig, når du har været i bad.
- Sæt vinduet på klem, når du går i bad.
GENERELT:
- Luft grundigt ud med gennemtræk mindst 2 gange dagligt i 10 minutter.
- Tør ikke tøj indendørs.
- Varm op i alle rum om vinteren. Hvis du ønsker at sove køligt, kan du skrue ned (lukke) for varmen inden sengetid.
- Hvis møbler, skabe og lignende står op af en kold ydermur, så hav afstand på mindst 5 cm, mellem møbel og ydermur.
I KØKKENET:
- Hav altid låg på gryderne, når du laver mad.
- Sæt køkkenvinduet på klem, når du laver mad.
- Hold aftrækskanalen åben og ren.
VARME:
- Det bedste varme resultat opnår du ved at stille alle radiatortermostater på samme tal.
- Det mest almindelige er at indstille radiatortermostaterne på 3 eller 4. Dermed opnår du en indendørstemperatur
på mellem 19-22 grader i hele lejligheden. - Et andet tilbagevendende spørgsmål er, ’hvordan kan det være at min radiator er varm på toppen men ikke i bunden’? Svaret er, at sådan fungerer alle radiatorer. Hvis alt er i orden, vil radiatoren som hovedregel være varm(est) i toppen og kold(ere) i bunden. Kun hvis radiatoren har svært ved at følge med, vil den være varm over det hele.
HUSORDEN
Beboerne skal i alle forhold vise hensyn over for andre beboere i ejendommen. Man skal afholde sig fra handlinger, der kan være til skade eller ulempe for andre. Der skal derfor også vises særligt hensyn efter kl. 22 og indtil kl. 8.00, hvor enhver form for støj skal undgås.
Disse regler gælder for alle beboere
1.
Trappevask: Hver 14. dag skal der foretages trappevask. Alle vasker indgangsarealet ud for sin indgang og trapperne ned til næste etage. Kældertrappen tilfalder således beboeren i stueetagen.
2.
Musik og anden støj skal foregå under hensyntagen til de øvrige beboere – og naturligvis overholde gængse regler i politivedtægten. Vis ligeledes hensyn på parkeringspladsen tidligt om morgenen eller sent om aftenen, så der ikke gasses unødigt op i bilerne eller dyttes. Sørg også for, at dine gæster eller folk, der skal hente dig, optræder hensynsfuldt.
I særlige tilfælde ved fester (kun tilladt fredage og lørdage) og lignende skal man altid sørge for at advisere sine naboer i god tid, såfremt der er risiko for støj til gene for dem – og endvidere udvise særligt hensyn efter kl. 23.00.
Støjende adfærd skal generelt begrænses og helt undgås efter kl. 22.00.
Støjende adfærd i opgangen og kælder er ikke tilladt. Brug af støjende værktøj er tilladt mellem kl. 8.00 og 20.00.
3.
Gårdanlægget er til fælles afbenyttelse og man skal derfor vise hensyn til sine medbeboere. Støjende adfærd må ikke finde sted.
4.
Hvis der sker skader på ejendommen, skal den pågældende ejer/lejer, der har ansvaret for skaden, anmelde det til administratoren hurtigst muligt.
5.
Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen.
6.
Parkeringspladsen må kun benyttes for ét indregistreret køretøj pr. lejlighed, og henstilling/ opmagasinering af nogen form for genstande er ikke tilladt uden tilladelse fra HTS Bolig ApS.
7.
Der må ikke ryges på ejendommens indendørs fællesarealer incl. trappeopgange og vaskekælder, ligesom larm i og foran opgange og i kælder ikke er tilladt. Genstande må ikke henstilles i trappeopgange, indgangspartier eller kældergange.
8.
Beboerne har det fulde ansvar for deres families og gæsters færden og benyttelse af fællesarealer.
9.
Intet affald må henkastes i gården eller anbringes andre steder end i den affaldscontainer, der er opstillet i gården.
10.
Vaskekælder og tørrekælder skal benyttes efter de gældende regler og skal rengøres efter brug. Såfremt reglerne ikke overholdes, kan retten til at bruge disse rum inddrages. Ryd altid op efter dig selv og efterlad altid tingene, som du selv gerne vil finde det.
Telefontid
Mandag til torsdag fra kl. 09.00 – 15.00
Fredag fra kl. 09.00 – 12.00
HTS Bolig ApS
Mail: info@htsbolig.dk
Tlf: 4248 4440